Algoriddim ude med vjay

I November 2010 udgav Algoriddim, en Mac og iOS baseret app som gik under navnet djay. Appen er utrolig flot designet og lægger sig elegant op ad Apples look og den feeling man f.eks. har på sin iPad. Ideen med appen er man har DJ muligheder både på sin iPhone, iPad og Mac. I 2011 vandt appen Apples Design Award og den bliver jævnligt stadig opdateret med nye features.
Jeg vil ikke gå så meget mere i dybden med deres “gamle” djay app for lige om lidt udkommer der noget nyt, og meget meget spændende hvis du spørger mig!

Deres nye app er baseret på video DJ – og hedder vjay! Da appen fungere bedst på iPad er den i første omgang kun til iPad. Helt præcist kun iPad 2 samt Den Nye iPad. Grunden til dette er selvfølgelig fordi at de ældre iPads ikke har kræfter nok til at afvikle film, lyd, effekter og alt muligt andet samtidig.

Det som er så fedt og banebrydene ved denne app er at man lynhurtigt – nærmest lige meget hvor man befinder sig kan trække sin iPad frem og derved have utrolig mange DJ muligheder + video! Jeg er allerede nu flittig bruger af djay appen til min iPhone og til min iPad netop fordi jeg kan så mange ting uden at skulle have en hel Pioneer pult med mig – selvfølgelig møder man begrænsninger, men når man både har waveforms, hot cues, effekter, sync, finjustering af bpm og meget meget andet puttet ind på en skærm som har multitouch så er det næsten kun dine fede klistrede fingre som sætter grænser for hvor meget du kan have gang i på din skærm af gangen!

For lige at give et hurtigt resume af appen vil jeg fortælle at man har mulighed for at vælge fra sit bibliotek hvilken musikvideo man vil smide på, og derefter kan man vælge hvilke effekter man vil bruge og så vil billedet altså også tage imod disse effekter samtidig med du bruger dem på lyden! – se filmen, den beskriver det ganske fint!

Appen tillader også at man kan streame det hele via airplay og desuden er det muligt at købe ekstra udstyr at sætte til – men så synes jeg lidt at man mister det smarte i det – det smarte er netop at man ikke behøver ekstra udstyr, man kan simpelthen bare få det til at spille out of the box!

vjay fra Algoriddim er ude den 7. juni (altså allerede i denne her uge!) med en introduktionspris på 60,- og hvis du er lige så spændt på dette som jeg så kan du skrive dig op til nyheder fra dem på dette link.

lige hurtigt igen, hvis man ikke har opdaget hvor spændt jeg er på dette – JEG HAR HØJE FORVENTNINGER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.