Samsung lancerer kamera med Android

Det er ikke længe siden jeg skrev om Nikons nye kamera Coolpix S800C – og dets integration af Android 2.3. Nu er Samsung ude med noget lignende – nemlig et kamera med Android, dog har denne model den nyeste Android software Jelly Bean (4.1). Kameraet hedder Galaxy Camera.

Kameraet har også mulighed for at tilgå Google Play/Android Market og derved muligheden for at hente en masse udvidelser.

Desuden er det også muligt at sætte et simkort i kameraet så man ikke er afhængig af wifi. Desværre er det ikke ensbetydende med at kameraet får mobiltelefon-muligheder, det er kun så der er mulighed for at oprette forbindelse til 3G nettet. En lille detalje som er værd at nævne er at kameraet kan styres helt uden brug af hænderne, man kan altså tale til det.

Det tekniske:

16 megapixels

4,8″ touch skærm

8 GB indbygget hukommelse

mulighed for at udvide hukommelsen med SD-kort

21 x optisk zoom

Quadcore processor

 

Galaxy Camera giver muligheden for at få 50 gigabyte gratis onlinelager hos Dropbox.

 

Udkommer: Oktober

Pris: 4.500,-

 

Læs også: Nikon åbner op for Android i deres nye kamera

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.