Google viser briller med indbygget computer

20130309-120603.jpg

Man har ikke hørt meget om det men fremtidens brille er på vej. Vi kender det fra de gamle 90′ film hvor superhelte, skurke eller bare seje mennesker har båret på en brille som har kunne meget mere end at få en til at ‘se godt ud’.

Software giganten Google som markerer sig specielt godt indenfor oversættelser, søgninger, film og meget andet har nu valgt at prøve noget mere fysisk af – nemlig “Google Glass”. De har allerede arbejdet med den i 3 år. Google Glass er en brille som indeholder en computer, et kamera, og en lille skærm. Skærmen sidder meget tæt på dit øje og er gennemsigtig – så hele ideen er at man ikke lægger mærke til den før man skal bruge den.
Brillerne ligner alm. tyndstellet briller – dog behøver man ikke have nogle glas i dem. Man kan også sætte solbrilleglas i. Desværre ligner det bare ikke helt alm. briller da computerdelen altid fylder lidt – men det er småt!

20130309-133638.jpg

Den ene brillestang er noget tykkere end den anden og man vil også bemærke en slags aflang firkant siddende ca. under øjenbrynet. Det er der al det tekniske sker.

20130309-132907.jpg
Glass kommer desuden i flere forskellige farver.

Ideen med brillen er at man snakker til den når man vil have den til at gøre noget. Hver gang man skal kommunikere med brillen skal man starte en sætning med “OK Glass..” Efterfulgt af f.eks. “Record A movie” – så starter den med at filme – fuldstændig som du ser det. Du skal ikke løfte en finger, eller tænke videre over det. Bagefter kan du så sige at den skal dele det med en ven eller du kan lave et opkald til din ven med det samme og lade ham se med live. Man kan selvfølgelig også Google ting hurtig og nemt, få vist vej, eller lave samtaler med folk. Det er blot vigtigt man er online! Den kører på 3G/4G/wifi og kan kobles op med sin telefon. Desuden har den en GPS chip.

Glass skal ses som en nemmere måde at presse informationer ind, man undgår at skulle stikke hånden i lommen, trykke ting ind på skærmen eller lign. Og skærmen som går ind foran øjet skulle efter sigende forsvinde helt når den ikke er i brug. Det er af Googles mening at hvis man rykker teknologien tættere på sanserne bliver oplevelsen gjort bedre.
Om det bliver et hit må tiden vise. Ideen er god, og det virker også utrolig nemt – men det har nogle minusser – f.eks ligner man en klovn.. Og pludselig står man i en butik og ikke har noget signal. Eller også opfatter den ikke ordenligt hvad man siger som man kender det fra andre talestyret enheder (den har også en lille (touch) knap til at navigere rundt med) – blot for at nævne et par ting.

Rygter siger også at Apple arbejder på et ur som skal integrere sig med sin telefon – man kan på nogle måder sammenligne det med brillerne her, dog kan man gemme uret lidt nemmere væk – til gengæld er der også længere når man så skal finde det frem.

Google arbejder blandt andet også på et projekt med selvkørende biler – som efterhånden skulle være på et brugbart stadie – dog er det begrænset med stater som tillader biler uden styring af et menneske.

Google udtaler at de regne med at Glass skal komme til
salg i slutningen af 2013. Vi skal nok regne med en pris på lige
under 10.000 kr.

Se hvordan oplevelsen af Glass er med Googles egen præsentations video.

http://www.youtube.com/watch?v=JSnB06um5r4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.