Sidste nyt fra Apples konference – læs alt om opdateringerne

For en uge siden skrev jeg om at Apple havde udsendt invitationer til en konference som ville være i dag. I indlægget skrev jeg at Apple med stor sandsynlighed ville lave opdateringer af iPad’s, iMac’s, Mac Mini og Macbook Pro – hvilket også var tilfældet. Læs mere om de nye modeller her.

 MacBook Pro (nu med retina)

Den første nyhed var en 13″ MacBook Pro. Den er nu også blevet toptunet til at kunne være med i Retina familien da skærmen nu har hele 2.560 x 1.600 pixels. Tidligere på året præsenterede Apple en 15″ MacBook Pro med retina skærm, dette har nu spredt sig til deres 13″. Desuden er computeren blevet en del tyndere og selvfølgelig hurtigere (uden at gå i detaljer), men man skal også huske at retina MacBooks ikke kommer med CD rom drev, eller med mulighed for tilkobling af netstik.
Den nye MacBook Pro Retina kan bestilles allerede nu og prisen starter ved 13.699,-. Skulle man overveje en 15″ med retina starter prisen ved 17.599,-

20121016-190611.jpg

 

Mac Mini

Apple har givet Mac Mini en tur også – jeg vil ikke gå så meget i detaljer med dette da den primært “bare” er opdateret – alligevel vil jeg nævne Apples nye fusionsdrev.

En lang smøre om Apples Fusion Drive:
I mange år har de fleste computere haft harddiske som nærmest var ligesom en fast indbygget “CD” (det er ikke en rigtig CD men det fungere lidt på samme måde) som sad inde i computeren. Når man gemte ting så “brændte” den det ned på denne ”CD” – når man åbner ting læser den det også fra denne “CD”. Denne “CD” kan være utrolig skrøbelig og der skal ikke mange slag til før den bliver beskadiget. Over de seneste par år er USB pinde blevet mere og mere populære, og større. Du tænker sikkert at disse ikke er særlig skrøbelige, og det er fordi de er bygget på en anden måde. Denne “nye” metode kaldes flash harddiske og er utrolig hurtige samtidig med at de holder til mere.
Dette er selvfølgelig meget ideelt til en bærbar computer, men det er altså stadig noget som er så nyt at det er utrolig dyrt – og derfor har de fleste kun overskud i tegnebogen til at købe en lille en USB pind.
Apple har i de seneste år tilbudt at man kan få disse flash harddiske i sin computer og det er også standard i de nye retina MacBook’s. Det er stadig meget dyrt – men fusiondrive er altså Apples alternativ indtil vi får råd til en flash harddisk der dækker vores behov.
Fusiondrive er i grove træk en harddisk som både indenholder den “gammeldags CD” harddisk og samtidig også den nye flash. De er sat sammen så brugeren ikke som sådan opdager man har disse to harddiske – og så alligevel. Flash harddisken er den hurtigste af de to men samtidig den mindste – derfor vælger man fra standard at have sine vigtigste ting liggende på den harddisk – derefter kan man vil at prioterere hvad man vil have på sin “langsommere” harddisk. Denne opbygning som Apple har lavet med dette system siger de selv næsten er lige så hurtig som hvis man kun havde en flashharddisk – men det kommer selvfølgelig an på hvor meget man har liggende på den “langsomme” ved siden af.
Der er mange som spørger mg hvad de skal gøre hvad deres MacBooks fordi de efterhånden er blevet lidt gamle og de synes måske den er blevet lidt sløv – det kan jo ikke undgås eftersom programmerne kræver mere og mere, men jeg plejer netop at anbefale folk at overveje at sætte en flash harddisk i og så have deres vigtigste ting på den, da de derfor vil arbejde hurtigere.

Mac Mini kan købes allerede nu og koster fra 4.899,-

20121016-190611.jpg

 

iMac

En af de ting jeg personligt har glædet mig mest til at se i dag har været iMac’en. Jeg havde virkelig inderligt håbet på at de gav den en retina skærm men ak nej, der må vi vente endnu længere. Jeg må ellers sige at det virkelig havde klædt iMac’ens nye “tynde” design hvis den havde fået retina. Apple har muligvis følt et lille nederlag ved ikke at have retina skærme klar til iMac’en endnu, men til gengæld har de valgt at opdatere en “smule” (faktisk ret meget – men ikke nok til at være en retina skærm) på den gamle skærm. Skærmen skulle være opdateret til at stå betydelig skarpere og 75% af lysreflektionerne er fjernet.

Hovednummeret ved den nye iMac var nemlig at den var blevet tyndere. Det kan man jo være glad for, men så er der eller så meget mere at sige om den – udover den generelt er blevet opdateret, har fået USB 3 og fusiondrive (læs beskrivelse ovenover).

Den nye iMac bliver sat til salg i november (21,5″ udgaven) og december (27″ udgaven) – priserne starter ved 10.599,- for 21,5″ og 15.999,- for 27″

20121016-190611.jpg

 

iPad

I dag kom der en lille ny i iPad familien. Denne nye iPad er en iPad Mini og måler 8″ (7,9″). Tykkelsen på denne lille sag er også utrolig lille, den er ikke meget højere end en blyant – 7,2 mm. Skærmen er som vi kender den på iPad 2 (uden retina) 1.024 x 768 pixels. Dette er dog “mast” sammen til en mindre skærm så man vil opleve en større pixeltæthed, og dette giver generelt et pænere billede når man bevæger sig lidt tæt på.
iPad Mini kommer i de sædvanelige farver, men som noget nyt er bagsiden nu også farvet – ligesom på den nye iPhone 5.

Priserne for iPad Mini starter ved 2.599 kroner og kan leveres fra 2. november – også i Danmark. Forudbestillinger kan foretages fra den 26. oktober.

Noget overraskende valgte Apple også at præsentere en opgradering af den sædvanelige 10″ (9,7″) iPad. Opgraderingerne er holdt i det mindre, men jeg vil nævne at den har fået Apples nye lightning port, en noget hurtigere processor, forbedret Facetime kamera (720 HD) og så er LTE understøttelsen opdateret så den nu burde kunne køre på de danske frekvenser.

Har du købt en iPad Retina inden for de seneste 30 dage?

Der er historier om at Apple tilbyder ombytninger af iPad Retina’s som er op til 30 dage gamle. Det skulle være sket i San Fransisco men det er stadig uvist om de tilbyder dette i hele verden og om der evt. skulle være nogle goder til folk som måske købte den for 2 måneder siden – de må også føle sig lidt bitter over at der allerede nu kommer denne opdatering. I realiteten kunne de godt have holdt den anden iPad på markedet lidt endnu da den stadig havde masser at byde på – men de har åbenbart allerede følt sig nødsaget til at lave denne opgradering allerede nu, måske så den kunne sælge lidt ekstra i julesalget.

20121016-190611.jpg

 

Læs også: Apple har lidt mere og vise os den 23. oktober

 

1 thought on “Sidste nyt fra Apples konference – læs alt om opdateringerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.